Restance er et af de mest ubehagelige - og mest almindelige - problemer, en bestyrelse skal håndtere: et medlem, der ikke betaler sin boligafgift eller sine fællesudgifter til tiden. Fordi foreningens økonomi hviler på, at alle betaler, kan selv få restancer mærkes, og de skal håndteres konsekvent og ens for alle.
Sådan håndteres restance
Fremgangsmåden er som regel trinvis: en påmindelse, dernæst et skriftligt påkrav med gebyr, frist og forrentning, og hvis det ikke hjælper, inkasso. Vedvarende, grov restance kan i sidste ende føre til eksklusion efter vedtægterne. Foreningens krav på skyldig boligafgift har desuden en vis fortrinsstilling og kan modregnes i salgssummen, når andelen sælges - men typisk kun for gæld af en vis alder, hvilket er endnu en grund til at gribe ind tidligt.
Typiske faldgruber
- At vente for længe. Jo længere restancen får lov at vokse, jo sværere er den at få hjem. Fast rykkerrutine er den bedste beskyttelse.
- At behandle medlemmer forskelligt. Restance skal håndteres efter samme faste procedure for alle - ellers opstår mistanke om forskelsbehandling.
- Manglende dokumentation. En eventuel eksklusion kræver, at påkrav og forløb kan dokumenteres.
En fast, sporbar rykkerproces - hvem skylder hvad, hvornår er der rykket - hører til bestyrelsens vigtigste rutiner. Overblik ét sted gør det både lettere og mere fair. Læs mere om værktøjerne til bestyrelser.