Et budget er den plan, jeres forening lægger for det kommende regnskabsår: hvilke indtægter I forventer, og hvilke udgifter I regner med at afholde. Budgettet er bindeleddet mellem foreningens økonomiske virkelighed og de beslutninger, medlemmerne skal træffe, for det er ud fra budgettet, at niveauet for boligafgift i en andelsboligforening eller fællesudgifter i en ejerforening bliver fastsat. Uden et gennemarbejdet budget bliver opkrævningerne let enten for lave, så foreningen tærer på kassen, eller for høje uden klar begrundelse.
Bestyrelsen udarbejder normalt et budgetforslag, ofte i samarbejde med foreningens administrator, og forslaget forelægges medlemmerne til godkendelse på generalforsamlingen. Godkendelse sker som udgangspunkt med simpelt flertal, medmindre vedtægterne siger andet. Et gennemsigtigt budget viser både de faste driftsudgifter — ejendomsskat, forsikring, renovation, fælles el og vand, administration — og de variable poster, og det afsætter beløb til henlæggelser, så større arbejder fra jeres vedligeholdelsesplan kan finansieres uden hovsa-opkrævninger.
Almene afdelinger: balanceleje
I en almen boligafdeling gælder et særligt princip om, at afdelingen skal “hvile i sig selv”. Huslejen fastsættes, så afdelingens budget balancerer — afdelingen må hverken skabe overskud eller underskud til boligorganisationen. Budgettet godkendes på det ordinære afdelingsmøde (budgetmødet), og beboerne har dermed reel indflydelse på deres egen husleje. Denne balanceleje adskiller sig fra andels- og ejerforeninger, hvor et mindre planlagt overskud til konsolidering ofte er både lovligt og fornuftigt.
Eksempel
En andelsboligforening med 24 lejligheder budgetterer med årlige udgifter på 1.560.000 kr. til drift, prioritetsydelser, administration og henlæggelser. Fælles indtægter fra vaskeri og erhvervslejemål udgør 120.000 kr. De resterende 1.440.000 kr. skal dækkes af boligafgiften, hvilket giver 60.000 kr. pr. andel om året eller 5.000 kr. om måneden i gennemsnit, fordelt efter fordelingstal. Bestyrelsen fremlægger tallene, og generalforsamlingen godkender budgettet med simpelt flertal.
Relevant for din forening
Budgettet er relevant for alle foreningstyper — andel, ejer, grundejer, almen og haveforening — men rollefordelingen varierer. I en andels- eller ejerforening handler budgettet om at balancere drift, opsparing og et rimeligt afgiftsniveau. I en almen afdeling er budgettet stramt bundet til balancelejeprincippet. I en grundejer- eller haveforening dækker budgettet typisk fælles veje, arealer og anlæg og er ofte mindre i omfang, men følger samme grundlogik.
Typiske faldgruber
Den hyppigste fejl er at budgettere for optimistisk og udelade henlæggelser, så foreningen står uden opsparing, når taget eller faldstammerne skal skiftes. En anden faldgrube er at fremlægge budgettet uden forklarende noter, så medlemmerne ikke kan gennemskue, hvorfor en post stiger. Nogle foreninger glemmer også at indregne kendte, kommende udgifter som varslede skatte- eller forsikringsstigninger, hvilket giver et misvisende billede. Endelig er det en fejl at forveksle budget og regnskab: budgettet er en plan, mens regnskabet viser de faktiske tal og påtegnes af foreningens revisor. Behold historikken fra tidligere år, så I kan se udviklingen og fange skæve poster i tide.