En revisor er den part, der gennemgår foreningens årsregnskab og med sin påtegning bekræfter, at tallene giver et retvisende billede af foreningens økonomi. Formålet er tryghed: medlemmerne skal kunne stole på, at de opkrævede beløb er brugt som forudsat, og at der ikke er væsentlige fejl eller misbrug. Revisor er derfor en kontrolfunktion, der bevidst holdes adskilt fra den, der fører pengene til daglig. Hvor kasserer og administrator håndterer den løbende økonomi, ser revisor efterfølgende regnskabet efter i sømmene.
Revisor vælges som udgangspunkt af generalforsamlingen, typisk for et år ad gangen. For ejerforeninger tager valget afsæt i normalvedtægten, og for andelsboligforeninger ofte i ABF’s standardvedtægter. Vedtægterne afgør, hvilken type revisor der kræves. Store eller erhvervsdrivende foreninger kan efter vedtægterne være forpligtet til at bruge en registreret eller statsautoriseret revisor, mens mindre foreninger i nogle tilfælde kan nøjes med en såkaldt kritisk revisor, der vælges blandt medlemmerne — men kun hvis vedtægterne udtrykkeligt tillader det.
Almene boligorganisationer
For almene boligorganisationer og deres afdelinger er kravene skærpede. Revisionen sker efter reglerne i almenboligloven og driftsbekendtgørelsen, og der skal anvendes en statsautoriseret revisor. Det hænger sammen med, at almene boliger er underlagt offentligt tilsyn, og at afdelingerne skal “hvile i sig selv” økonomisk. Her er revisor altså ikke blot en intern tryghed, men en del af den lovpligtige kontrol med organisationens midler.
Eksempel
En andelsboligforening afholder ordinær generalforsamling. Bestyrelsen fremlægger årsregnskabet, hvor foreningens statsautoriserede revisor har påtegnet regnskabet uden forbehold. Revisor har blandt andet efterprøvet, at andelskronen er beregnet korrekt, og at foreningens gæld og henlæggelser er opgjort rigtigt. Generalforsamlingen genvælger herefter revisor for det kommende år og godkender regnskabet.
Relevant for din forening
Behovet for revisor gælder på tværs af foreningstyper, men ambitionsniveauet varierer. En almen afdeling skal bruge en statsautoriseret revisor. En andels- eller ejerforening af en vis størrelse vælger typisk en professionel revisor, blandt andet fordi et korrekt påtegnet regnskab har betydning ved belåning, valuarvurdering og bolighandler. En lille grundejer- eller haveforening med beskeden økonomi kan ofte nøjes med en kritisk revisor blandt medlemmerne, hvis vedtægterne åbner for det. Tjek altid, hvad jeres egne vedtægter faktisk kræver (pr. 2026).
Typiske faldgruber
En klassisk fejl er at lade samme person både føre regnskabet og revidere det, hvilket ophæver hele pointen med en uafhængig kontrol. En anden faldgrube er at glemme det formelle valg på generalforsamlingen, så revisoren reelt fungerer uden gyldigt mandat. Nogle foreninger vælger en billig løsning, der ikke lever op til vedtægternes krav om registreret eller statsautoriseret revisor, og opdager først problemet, når en långiver eller køber efterspørger et fyldestgørende regnskab. Endelig forveksler mange en kritisk revisor med en professionel revisor: den kritiske revisor er et engageret medlem, ikke en autoriseret fagperson, og de to niveauer af sikkerhed er ikke ens. Læn jer op ad budgettet og regnskabet samlet, så kontrollen hænger sammen fra plan til påtegning.