A conto (latin for “på regning”) er den måde, de fleste foreninger og udlejere opkræver forbrug på. I stedet for at vente på den endelige regning betaler man et fast, anslået beløb hver måned - og så gøres regnskabet op én gang om året.
Sådan fungerer opgørelsen
Acontobeløbet fastsættes ud fra tidligere års forbrug og de forventede priser. Når året er gået, laves en forbrugsopgørelse: har du betalt mere ind, end du har brugt, får du penge tilbage; har du brugt mere, efteropkræves du. Samtidig justeres acontobeløbet ofte for det kommende år, så det passer bedre. A conto opkræves typisk sammen med boligafgiften eller fællesudgifterne, men holdes regnskabsmæssigt adskilt, fordi det er forbrug og ikke drift.
Typiske faldgruber
- At forveksle a conto med boligafgift. A conto er forbrug, der efterreguleres. Boligafgiften er din faste andel af foreningens drift. De to skal ikke blandes sammen i regnskabet.
- For lavt aconto. Sættes beløbet for lavt, kommer der en stor efterregning. Et realistisk aconto gør økonomien mere forudsigelig for både beboer og forening.
- Manglende betaling. Ubetalt a conto tæller med i en eventuel restance til foreningen.
Overblik over, hvad der er drift og hvad der er forbrug, gør både budgetlægningen og kommunikationen til beboerne lettere - noget en forening kan samle i ét system som Vores Ejendom til ejerforeninger.