Kan du ikke selv deltage i generalforsamlingen, kan du stadig få indflydelse gennem en fuldmagt: en skriftlig bemyndigelse til, at en anden møder og stemmer for dig. Men reglerne er strammere, end mange tror - og de står i vedtægterne, ikke i loven.
Reglerne i de to store vedtægtssæt
Ejerforening (normalvedtægten § 12, stk. 2): Fuldmagt kan gives til din ægtefælle/samlever, en anden myndig person eller ejerforeningens bestyrelse - og den skal være skriftlig. Loftet er værd at kende præcist: en ejer kan kun afgive én stemme pr. afstemning i henhold til fuldmagt fra en anden ejer. Reglen kom med den nye normalvedtægt netop for at bremse systematisk fuldmagtsindsamling, hvor én person mødte op med et bundt stemmer.
Andelsboligforening (ABF § 22, stk. 5): Her er kredsen snævrere - fuldmagt kan kun gives til ægtefælle, et myndigt husstandsmedlem eller en anden andelshaver, og en fremmødt kan højst afgive én stemme i henhold til fuldmagt.
Almene afdelinger: Stemmeretten på afdelingsmødet er knyttet til husstanden (2 stemmer pr. husstand ved fremmøde), og normalvedtægterne åbner ikke generelt for fuldmagter - modellen er fremmøde eller urafstemning.
Formkrav i praksis
En holdbar fuldmagt er skriftlig, dateret, angiver hvilken generalforsamling den gælder, og er underskrevet af fuldmagtsgiveren. Den kan lige så vel være digital som på papir - en e-mail eller en underskrift i foreningens system er gyldig, så længe det klart fremgår, hvem der giver fuldmagt til hvem og til hvilket møde; nogle vedtægter kræver dog original underskrift, så tjek jeres eget sæt. Det er dirigenten, der godkender eller afviser fuldmagterne ved mødets start - og udaterede “generalfuldmagter” uden angivelse af møde bliver ofte afvist.
Taleksempel
En ejerforening skal stemme om en vedtægtsændring, der kræver 2/3. En ejer har samlet fuldmagter fra fem naboer og vil møde op med i alt seks stemmer. Efter § 12, stk. 2 kan han imidlertid kun afgive én stemme i henhold til fuldmagt fra en anden ejer - foruden sin egen. Han stemmer altså med to stemmer, ikke seks. De øvrige fire fuldmagter tæller ikke med, og hvis de fire naboer ikke selv møder op, indgår de heller ikke i, om forsamlingen er beslutningsdygtig. Ved netop de tunge beslutninger, der kræver kvalificeret flertal, kan det afgøre, om 2/3-kravet overhovedet kan nås - fuldmagter kan derfor ikke redde et forslag, hvis for få reelt møder op.
Typiske faldgruber
Myten om ubegrænsede fuldmagter lever stadig - men i både ejer- og ABF-foreninger er der som udgangspunkt loft. Omvendt kan ældre, tinglyste særvedtægter fravige normalvedtægten, så tjek altid jeres eget vedtægtssæt, før I afviser (eller medbringer) fuldmagter. Og husk: i en andelsboligforening kan naboens ven ikke stemme for naboen - modtageren skal være ægtefælle, husstandsmedlem eller andelshaver.