Dirigenten er generalforsamlingens uafhængige mødeleder. Valget af dirigent er typisk det allerførste punkt på dagsordenen - og det er generalforsamlingen selv, der vælger, ikke bestyrelsen. Efter normalvedtægten for ejerforeninger behøver dirigenten ikke være medlem, og det samme gælder efter ABF’s standardvedtægter.
Dirigentens opgaver er større, end mange tror. Dirigenten konstaterer, om generalforsamlingen er lovligt indkaldt og beslutningsdygtig, om forslag er lovligt fremsat og forenelige med vedtægterne, og om fuldmagter kan godkendes. Undervejs styrer dirigenten talerækken, vælger afstemningsmetode og afgør, om et forslag er vedtaget. Til sidst underskriver dirigenten typisk referatet.
Hvad dirigenten må - og ikke må
Dirigenten kan afvise forslag, der er fremsat for sent eller strider mod vedtægterne - men kan ikke afvise et lovligt fremsat forslag, blot fordi dirigenten er uenig i indholdet. Dirigentens afgørelser er bindende under mødet: en utilfreds forsamling kan ikke “stemme afgørelsen ned”, men den kan til enhver tid afsætte dirigenten og vælge en ny. Groft forkerte afgørelser kan efterfølgende ende ved domstolene som ugyldighedssager.
Typiske faldgruber
Den hyppigste fejl er, at formanden bare “tager dirigentrollen” uden valg - dirigenten skal vælges af forsamlingen. Den anden er at spare den eksterne dirigent væk på en generalforsamling med kendte konflikter eller vanskelige juridiske punkter: en habil, neutral mødeleder er ofte forskellen på en gyldig beslutning og et efterspil. Og den tredje: en dirigent, der er inhabil i et konkret punkt (fx sin egen sag), bør lade en anden lede netop dét punkt.