Gratis skabelon
Årshjul-skabelon til boligforeninger
En forudfyldt årshjul-skabelon med ca. 50 af de opgaver, der typisk vender tilbage i en boligforening - fordelt på årets 12 måneder med forslag til ansvar og gentagelse. Hent den som Excel eller print-PDF, gratis og uden tilmelding. Findes også i en udgave til AlmenBolig+.
- Gennemgå fællesarealer
- Fjern ukrudt langs stier
- Klip hække omkring fællesområdet
- Tjek beplantning ved skralderum
Gårdmandsgruppe 1 fjernede ukrudt ved fælleshuset den 18. april.
Hækkene blev sidst klippet i august 2025.
Der er meldt om løse fliser ved stien mod skralderummet.
Hent årshjul-skabelonen
Gratis og uden tilmelding. Excel-udgaven kan tilpasses frit, PDF-udgaven er klar til print.
Andels- og ejerforeninger, grundejerforeninger og andre selvforvaltede foreninger.
Med TEK-gruppe, gårdmandsgrupper i turnus, markvandringer og afdelingsmøde.
Skabelonerne må frit bruges og deles i og mellem foreninger. De må ikke sælges videre.
Hvad indeholder skabelonen?
Et helt års drift, fyldt ud på forhånd - så I sletter og tilpasser i stedet for at starte fra nul.
Skabelonen indeholder ca. 50 opgaver fordelt på årets 12 måneder: sæsonopgaver som hækklipning, tagrenderensning og frostsikring, faste eftersyn som legepladskontrol og varmeservice, økonomifrister som budget og regnskab, og de tilbagevendende begivenheder som arbejdsdage og generalforsamling. Hver opgave har en kategori, et forslag til ansvarlig, en gentagelse og plads til noter og "sidst udført" - de to kolonner, der gør årshjulet til foreningens hukommelse.
Excel-udgaven har en status-rullemenu på hver opgave (Ikke startet, I gang, Udført, Godkendt, Springes over), filtrering på alle kolonner og et vejledningsark. PDF-udgaven viser året måned for måned med afkrydsningsfelter, klar til print.
- Måned - hvornår opgaven typisk ligger
- Opgave og kategori - hvad og hvilken type
- Ansvarlig - person, rolle eller gruppe
- Gentagelse - årlig, halvårlig, løbende …
- Status - rullemenu til opfølgning
- Sidst udført + noter - jeres hukommelse til næste år
Sådan bruger I årshjul-skabelonen
Fire trin fra download til et årshjul, der faktisk bliver brugt.
Det sidste trin er det vigtigste. De fleste årshjul fejler ikke, fordi de er dårligt lavet - de fejler, fordi ingen kigger i dem. Et fast tilbagevendende punkt på bestyrelsesmødet er den enkleste måde at holde årshjulet levende på. Læs mere om, hvad et årshjul er, og hvorfor det virker.
Hvorfor en særlig udgave til AlmenBolig+?
Selvforvaltning har sin egen rytme - og sit eget sprog.
I en AlmenBolig+ afdeling hedder generalforsamlingen et afdelingsmøde, driften løftes af gårdmandsgrupper i turnus, tekniske henvendelser går til TEK-gruppen, og året har faste markvandringer med boligorganisationen. AlmenBolig+ udgaven af skabelonen bruger de rigtige begreber og indeholder de opgaver, der er særlige for selvforvaltning: ugentlige gruppeskift med overdragelse af åbne opgaver, TEK-gennemgange, bemanding af grupperne og planlægning af turnus hen over ferier.
Skabelonen er skrevet af en, der selv har stået med det i 10 år - som formand og TEK-koordinator i en AlmenBolig+ afdeling. Læs mere om digital drift i AlmenBolig+ eller systemet til AlmenBolig+.
Når regnearket ikke længere er nok
En skabelon kan ikke minde nogen om noget. Det kan et system.
Skabelonen giver jer overblikket - men den sender ingen påmindelser, den samler ingen dokumentation, og den overdrager ikke opgaver, når en gruppe skifter. I Vores Ejendom bliver de samme opgaver sat op med gentagelse én gang, hvorefter systemet selv danner opgaverne, minder den ansvarlige om dem og gemmer historikken til næste år. Brug skabelonen som jeres første kortlægning - den er samtidig præcis den liste, I skal bruge, hvis I senere vil have årshjulet til at køre automatisk.
Ofte stillede spørgsmål
Er årshjul-skabelonen gratis? +
Ja. I henter filen direkte - uden at oplyse mail, oprette en konto eller acceptere betingelser. Den må frit bruges og deles i og mellem foreninger, men ikke sælges videre.
Hvilke opgaver indeholder skabelonen? +
Ca. 50 typiske opgaver fordelt på 12 måneder: sæsonopgaver (hækklipning, tagrender, frostsikring), eftersyn (legeplads, varmeanlæg), økonomifrister (budget, regnskab), generalforsamling/afdelingsmøde og arbejdsdage. Alt kan slettes, ændres og suppleres.
Hvad er forskellen på de to udgaver? +
Den generelle udgave passer til andels- og ejerforeninger, grundejerforeninger og lignende. AlmenBolig+ udgaven bruger den almene sektors begreber (afdelingsmøde, afdelingsbestyrelse) og har opgaver til TEK-gruppen, gårdmandsgrupper i turnus og markvandringer.
Kan skabelonen bruges i Google Sheets? +
Ja. Upload Excel-filen til Google Drev og åbn den med Google Sheets - formatering og status-rullemenuen følger med.
Hvordan holder vi årshjulet levende? +
Gør det til et fast punkt på bestyrelsesmødet at gennemgå de næste to måneders opgaver, og opdater status og noter undervejs. Vil I have påmindelser, ansvar og historik automatisk, kan årshjulet sættes op i Vores Ejendom.
Må vi lægge skabelonen på foreningens egen hjemmeside? +
Ja, gerne - eller link til denne side, så I altid har den nyeste udgave.
Vil I have årshjulet til at minde jer om opgaverne selv?
Book en gennemgang, så sætter vi jeres årshjul op med gentagelser, ansvar og påmindelser - med udgangspunkt i den skabelon, I lige har hentet.